|
|
VårsædCATCH - En ny og bredspektret vårsædsstrategi med høj effekt
CATCH er et systemisk bladherbicid til bekæmpelse af tokimbladede ukrudtsarter i vårbyg og vårhvede. Det er et blandingsprodukt, der er sammensat af aktivstofferne florasulam - ALS hæmmer, kendt fra Primus - og den gennemprøvede 2,4-D, som er en auxindanner. Det indeholder 6,25 g pr. liter florasulam og 300 g pr. liter 2,4-D. Produktet sikrer en effektiv bekæmpelse af de betydende ukrudtsarter som f.eks. fuglegræs, mælde, pileurt, kamille og korsblomstrede arter. I flere situationer vil tankblandingspartnere ikke være nødvendig, da også burresnerre, liden nælde, lægejordrøg, storkenæb og hejrenæb bekæmpes effektivt, i de vækststadier, hvor disse er et problem. Da CATCH primært optages gennem bladene, kan det anvendes på alle jordtyper, ligesom det er regnfast allerede en time efter sprøjtning. På følsomme ukrudtsarter er der synlig effekt 1-2 dage efter sprøjtning. Efter 3-4 uger er ukrudtsplanternes vækst standset, og de visner bort.
|
|||
|
|
|||